Tilbage til forsiden
 
 

For at blive konfirmeret skal man

* være døbt før konfirmationen

* gå til konfirmationsundervisning (7. klassetrin)

* gå i kirke.

 

Konfirmand Event 2010

Onsdag d. 3. februar var vi 7. klasser på Konfirmand Event i Viborg.

Kl. 7.50 kørte vi med bus­sen fra Mejrup. Vi havde en rigtig dejlig bustur, hvor vores søde præst, Marian­ne, fortalte en bibelhistorie, som handlede om talenter, og hvordan man skal bruge dem. Vi fik udleveret to salmer, som vi skulle synge i Domkirken. Vi brugte dem som morgensang, som vi altid gør, når vi er til præst.

 

Da vi kom til Viborg, blev vi sat af bussen, og pga. al sneen gik vi resten af vejen til Domkirken. Kirken var fuld af konfirmander, som kom fra Viborg stift.

Domkirken er vildt flot; der er kalkmalerier fra gulv til loft. Det er en stor kirke, som kan rumme 1200 mennesker, så den er lidt større end vores 150 per­soners kirke i Mejrup.

 

Der var tre forskellige præster, som prædikede og fortalte. Vi bad Fadervor og sagde trosbekendelsen. Sidsel fra X-factor kom og sang to sange, som havde noget med talent at gøre. Det var nemlig dagens emne.

 

Første sang var en sang fra Tarzan, der hedder ” To liv”. Den anden var en, hun selv har skrevet til sin veninde. Den hedder ”Too many days”.

Det var rigtig godt at æn­dre den normale gudstjene­ste til en mere anderledes, som passer til unge. Vi sang selv de to sange, vi havde sunget i bussen, og det lød rigtig godt inde i den store kirke.

 

Da vi var færdige i kirken, gik vi videre til Tinghallen. Da vi kom ind, stod der en masse mennesker, som tog billeder og interviewede nogle af konfirmanderne. Vi fik en sandwich og en halv liter cola.

Vi gik ind selve hallen, hvor der stod en masse stole stillet op til os. Vi skulle nemlig se stand-up-show med komikeren Steven. Showet hed ”Valg for livet”. Han arbejder med unge, som har svære problemer, med sig selv og familien omkring dem. Han er en rigtig god komiker.

 

Inden og efter showet var der to rappere, som op­trådte. Steven var god til at gøre med grin med, hvad der er rigtigt og forkert.

 

Efter showet gik turen hjem igen. Vi var trætte, men det havde været det hele

værd. Vi vil gerne sige tak til Marianne for en rigtig god og spændene tur.

 

Charlotte Eskildsen & Nadia Grønne.

se billeder fra arrangementet (Viborg Stifts Folkeblad) her

 

Konfirmation 2009
Konfirmation St. Bededag d. 8. maj 2009 7.a. Mejrup skole og Konfirmation søndag d. 10. maj 2009 7b Mejrup Skole
Konfirmation 2010
7. A Mejrup Skole
7. B Mejrup Skole
 
 
 l#S Mejrup Kirke • Mejrup Kirkevej 2 • 7500 Holstebro