Kirke eller rådhus ... eller både-og

Den tindrende lykke, når man har fundet sammen med netop dén, man har håbet på. Den strålende glæde, når man beslutter at ville følges ad gennem livet. Den stille taknemlighed, når kærligheden giver tilværelsen retning og mening.

Hvor går man hen, når livet bliver overvældende stort, og vores ord slipper op?

Et kirkebryllup sætter ord på vores højeste og dybeste følelser og giver en højtidelig ramme. Her siger vi "ja" til hinanden og "tak" for hinanden både overfor Gud og mennesker. Kirken er et tudehus. Her er det naturligt at græde både af glæde og sorg. Her er rum for os som hele mennesker. 

Et kirkebryllup kan være beskedent og stilfærdigt som på rådhuset. Det koster ikke noget. I kirken får vi Guds velsignelse. Hvem kan undvære den? Det er livet om at gøre. I medgang og i modgang, indtil døden skiller jer ad. For kærligheden vil nu engang ikke nøjes med mindre end evigheden. 

Vil du vide mere om kirkevielse...

Hvis du vil vide mere om vielse i folkekirken, kan du læse videre på folkekirken.dk